Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tomme gennem alle Fibre og naar de spænder
Senerne som de skulde briste, naar de brænder
som salten Ild i Livets Indvolde og gnaver med
sløve Tænder paa Legemets inderste Marv, men
Helvedes Kvaler er som en susende Stormvind
af Smerter, der slider i alle Ledemods mindste
Led, som et hvirvlendes Uvejr af ufattelige
Veer, en evig Hvirvel af Jam m er og Pine, thi
som én Bølge skyller mod Stranden og en
næste følger og den næste igen i al Evindelig-
hed, saaledes følge Helvedes skoldende Sting
og Hug paa hinanden evig og evindelig og uden
Ende og uden Ophør.’’
Den Syge saa’ sig forvildet omkring, „jeg
vil intet,” mumlede han, „jeg vil intet; jeg har
hverken at skaffe med jeres Helved’ eller Him-
merig; jeg vil dø, eneste og aleneste dø og
ingenting andet.”
,,I skal visseligen dø,” sagde Præsten, „men
for Enden af Dødsens mørke Gang der er kuns
tvende Porte, én ind til Himmerigs Glæde og
én til Helvedes Jammer, og der er ingen anden
Vej at komme, visseligen ingen.”
„Jo der er, Præst, jo der er, — er der ikke?
svar! er der ikke en dyb, dyb Grav, digt hos,
for dem, der gik deres egne Veje, en dyb, sort
Grav ned til Ingenting, slet ingen Verdens
Ting?”
„De, der gik deres egne Veje, de styre mod
Djævelens Rige; det m yldrer af dem for Hel-
vedes Porte, Høje og Lave, Gamle og Unge, de
skubbes og drages for at undgaa den gabendes
Svælg og de raabe ynkeligen paa den Gud,
hvis Vej de intet vilde følge, at han skal føre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
