Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod mig, jeg bøjer mig, jeg bøjer mig, jeg
kan jo ikke mere!”
„Bed!”
„Ja, jeg vil bede, jeg vil bede saameget det
skal være — ja!” og han lagde sig paa Knæ i
Sengen og foldede Hænderne: ,,er det ret?”
spurgte han og saa’ hen til Hr. Jens, „og hvad
skal jeg sige?”
Præsten svarede ikke.
En Stund laa Ulrik Christian saaledes og
stirrede opad med store, feberstraalende Øjne:
„der er ingen Ord, Præ st!” klynkede han,
„Herre Jesus! de er borte allesammen,” og han
sank grædende sammen.
Pludselig fo’r han op, greb sin Kaarde, brød
den itu og raabte: „Herre Jesus Christus, se,
jeg brækker min Kaarde!” og han holdt de
blanke Klingestykker i Vejret: „Pardon, Je-
sus, Pardon!”
Præsten talte nu Forsoningens Ord til ham
og skyndte sig med at berette ham, da han ikke
saa’ ud til at have meget igen.
Saa kaldte Hr. Jens paa Ane Skomagers
og gik.
Da Sygdommen ansaas for smitsom, kom
der ingen af de Nærmeste ind til den Syge,
men i et Gemak nedenunder var nogle Slægt-
ninge og Venner, Kongens Livmedikus og et
P ar Hofkavalerer samlede for at modtage de
Besøg af Adelspersoner, Gesandter, Officerer,
Hoffolk og Raadmænd, som kom for at spørge
til hans Befindende. Sygeværelsets Fred blev
derfor ikke forstyrret og Ulrik Christian var
atter alene med Ane Skomagers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
