Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weib — sitzt mich das lose Ding und tåndeliret
mit de sterbende GnadM h’raus wer du bist —
elender Bote des Menschenfeindes, des leben-
digen Teufels!”
„Teufel!” brølede Ulrik Christian og slyn-
gede forfærdet Marie Grubbe fra sig. „Vig
bort, Satan! ud, ud!” og han slog Kors paa
Kors, ,,o, du forbandede Djævel! du vilde
bringe mig til Synd i mit sidste Aandepust, i
den sidste Time, hvor En skal være saa forsig-
tig, bort, bort i Herrens velsignede Navn, du
forbandede Gestalt!” Med vidtopspilede Øjne
og Forfærdelse i hvert Træk stod han op i
Sengen og pegte mod Døren.
Maalløs og ude af sig selv af Rædsel styr-
tede Marie ud.
Den Syge kastede sig ned og bad og bad,
mens Ane Skomagers højt og langsomt læste
den ene Bøn efter den anden af sin storstilede
Bog.
Et P ar Timer efter døde Ulrik Christian.
VI.
Efter Stormen paa København i Februar
Nioghalvtreds trak Svensken sig tilbage og
nøjedes med at holde Byen indesluttet.
De Belejrede aandede nu friere, Krigens
Byrder blev mindre tunge end før, man fik
Aanderum til at glæde sig over dét, man havde
gjort, og over dét, m an havde vundet, baade
af Ære og Privilegier. Vel var der de, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
