Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rik, thi han havde i frisk Minde hvormegen
Overtalelse det havde kostet ham at faa Jom-
fruen til at give sit Sindelag tilkende, og da
han gik fra Kongen, var han endnu fastere
end før besluttet paa at Intet skulde skille dem
ad. Hans Bejlen til Sofie var det første alvor-
lige Skridt han i sit Liv havde taget og han
satte sin Ære i at det blev taget fuldt ud, der
havde altid været saamange Hænder rede til
at lede og føre ham, men han var nu for gam-
mel, han kunde gaa alene og han vilde det.
Hvad var Hoffet og Kongens Naade, hvad var
Glans og Ære for ham mod hans Kærlighed?
kun for den vilde han kæmpe og savne, kun i
den vilde han leve.
Men Kongen lod Christoffer Urne vide, at
han var imod Forbindelsen, og Huset blev der-
for lukket for Ulrik Frederik, som nu kun i
Smug kunde besøge Jomfru Sofie. I Begyndel-
sen var dette som Blæst til brændende Lue,
men efterhaanden voldte det, at han sjældnere
saa1 sin Fæstemø, at han blev mere klarsynet
over for hende og der var Øjeblikke, hvor han
tvivlede om hendes Kærlighed, ja end ikke ret
vidste om hun hin Sommerdag ikke havde
draget ham fremad, medens hun syntes at
holde ham tilbage.
Hoffet, der hidtil havde taget imod ham med
aabne Arme, viste ham nu en isnende Kulde.
Kongen, der før saa varm t havde beskæftiget
sig med hans Fremtid, var nu Ligegyldigheden
selv; nu var der ingen Hænder strakte frem
for at lede ham og han begyndte at savne dem,
han var slet ikke den Mand, der duede til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
