Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tre fire Timer over Sengetid; Daniel havde
svøbt sig ind i sin Kappe og sat sig tilsæde
paa Resterne af et Svinetrug, der fra en til-
stødende Gaard var kastet over i Smøgen; han
var glad tilmode, en Kende drukken og sad og
smaafniste ad sine egne lystelige Tanker. Ul-
rik Frederik var allerede over Plankeværket
inde i Haven. Hylden duftede stærkt, paa
Grønsværet laa Lærred paa Bleg i lange, hvide
Stykker, det susede sagte i Løntræet over ham
og i Roserne ved Siden; de var fulde af røde
Blomster, men i det stærke Maaneskin syntes
de ham næsten hvide. Han gik op mod Huset,
der laa det med sin skærende hvide Væg og de
gulligt glittrende Ruder. Hvor alt var stille,
straalende og stille ...! Nu sittrede en Faare-
kyllings svirrende Glastoner hen gennem Luf-
ten, Stokrosernes skarpe, blaalige Skygger stod
som malede paa den hvide Mur, en fin Em
steg op over Blegen — nu, Krogen af Døren og
han var inde i Mørket. Forsigtigt famlede han
op ad den gamle Trappe, den lumre, krydrede
Loftsluft slog ham imøde og under hans Fød-
der knirked og knirked det møre Gulv. Maa-
nen skinnede derind gennem et lille Tagvindue
og aftegned i Lys dets firkantede Form midt
paa en Korndynges jævne Overflade, — over
Dyngen, Støvet hvirvlede i Skæret bag ham,
nu var han ved Gavlkammerets Dør. Den aab-
nedes indenfra, et svagt, rødligt Lysskin lod et
Øjeblik Korn dyngen, den skraa, sodgule Skor-
sten og Tagets Lægter træde ud af Mørket, saa
var det borte og han stod inde hos Sofie i Gaar-
dens Klædekammer.
. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
