Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op, det sætter Varme og tager paa Vej saa in-
gen Menneske ret er sig selv saalænge det staar
paa, men sidenhen saa Idarnes det af som an-
den gærendes Stof og bliver mere sagte og blid,
mindre bed og bespændt. Ja, der er endnu en
Lighed med Vin det har, for retsom den æde-
lig’ Vin hvert Aar giver sig til at bruse og
skumme og vil som til at gæres, naar den For-
aarstid kommer, der Drueranken staar i
Blomst, saaledes bliver ogsaa alle Menneskers
Sind, selv de Gamles, en kort Tid om Foraaret
mere end ellers genegen til Elskov og det bar
deri sin rette Grund, at Blodet aldrig ret kan
forglemme den Gæringens Tid i Livsens Foraar
og nu ihukommer den, hvergang Aarsens For-
aar vender tilbages, og forsøger at gæres igen.”
,,Jo Blodet,” indrømmede Oluf Daa, ,,at for-
staa — Blodet, det er — det — at forstaa det er
en subtilig Materie nok — at forstaa.”
,,Ja det er saa,” nikkede Fru Rigitze, ,,ja al-
ting virker ind paa Blodet, baade Sol og Maane
og tilstundende ondt Vejrligt, det er saa vist
som det var prentet.”
,,Ligesaadan andre Menneskers Tanker,” til-
føjede Fru Ide, ,,jeg véd det fra min ældste
Søster, vi laa i Seng sammen, og hver Nat, ret
som hendes Øjne var faldne til, begyndte hun
paa at sukke og at stride med Arme og Ben,
ligesom hun vilde rejse sig og gaa en Steds
hen, hvor de kaldte paa hende, og det kom af
dét, at hendes Fæstemand, som var i Holland,
han var saa grim til at længes og laa og tænkte
paa hende Nat med Dag, saa hun aldrig havde
en rolig Time eller ret var ved Helbred al den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
