Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at udmale sig hendes unge Lidelser med det
samme medlidsfulde, lystne Velbehag, som
gennemstrømmer den unge Munk, der i sin
Fantasi ser den skønne, hvide Martyrkvinde
bløde mellem Tornehjulenes hvasse Pigge. Saa
var der Tider, hvor han plagedes af mørke
Anelser om at det ikke vilde blive ham forundt
at beholde hende, men at en tidlig Død vilde
rive hende ud af hans favnende Arme, og da
kunde han fortvivlet tilsværge sig selv med
dyre Eder, at han skulde bære hende paa Hæn-
der og holde hvert giftigt Pust borte fra hende,
at han skulde lede hver guldfarvet Stemnings
Skær ind i hendes unge Bryst og aldrig, al-
drig volde hende Sorg.
Men der var ogsaa den Stund, hvor han
hoverende jublede ved den Tanke, at al denne
rige Skønhed, hele denne forunderlige Sjæl var
given ham i Vold som en død Mands Sjæl Vor-
herre, til at træde i Støvet om han vilde, til at
opløfte naar han vilde, til at ydmyge, til at bøje.
At saadanne Tanker som denne kunde blive
vakt hos ham, deri havde nu Marie tildels selv
Skyld; thi hendes Elskov, om hun da elskede,
var af en sælsom stolt og overmodig Natur.
Det vilde kun være et dunkelt og halvsandt
Billede, naar der sagdes, at hendes Kærlighed
til den afdøde Ulrik Christian havde været som
en Indsø, pisket, jaget og tumlet af Stormen,
medens hendes Kærlighed til Ulrik Frederik
var at ligne ved den samme Sø ved Aftenstide,
naar Vejret havde bedaget, spejlblank, kold
og klar og uden anden Bevægelse end Skum-
boblernes Bristen inde blandt Breddens dunkle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>