Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der, at endel af de Grubber, paa Grund af deres
Forbindelse med Kongehuset, stod mere paa
dettes end paa Standens Side, og dels hadede
den gode gamle Adel oprigtigt den i de senere
Aartier temmelig talrige Overadel, der dan-
nedes af Kongernes naturlige Børn og deres
Nærmeste. Marie blev da saaledes af en dob-
belt Grund forbigaaet, og Hoffet, der under
hele Rigsforsamlingen levede meget indgeto-
gent, bød hende ingen Erstatning.
I Begyndelsen faldt dette hende vel lidt
haardt, men da det blev ved, vakte det snart
hendes Sinds let vækkelige Trods og havde
den saare naturlige Virkning tilfølge, at hun
sluttede sig inderligere til Ulrik Frederik og
kom til at holde mere af ham, fordi der, som
det syntes hende, for hans Skyld blev gjort
hende Uret; og denne hendes Tilbøjelighed blev
ved at vokse i Styrke, saa der, da de den
sejstende December sejstenhundrede og treds i
al Stilhed blev viede til hinanden, var de bedste
Udsigter til et lykkeligt Samliv mellem hende
og Rigens Jægermester, denne Titel og Bestil-
ling var nemlig Ulrik Frederiks P art af det
sejrende Kongehuses Naadesbevisninger.
At Vielsen gik saa stille af, var ganske
imod hvad der havde været paatænkt, for det
havde længe været bestemt, at Kongen skulde
gøre deres Bryllup paa Slottet, ligesom Chri-
stian den Fjerde havde gjort Fru Rigitzes og
Hans Ulriks, men i den sidste Time fik man
Skrupler og mente, af Hensyn til Ulrik Frede-
riks tidligere Giftermaal og Skilsmisse, at
burde lade det blive som det saa blev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>