Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
din Narrifas — aa, dit Bæst, Boncoeur, lille
Hund! — forbandede, stædige Tingest ...!”
Karen stod i Vinduet og lo.
Hunden kom ikke, og Ulrik Frederik lok-
kede og bandede.
„Amy des morceaux delicats,”
sang Karen og vinkede med en fyldt Vinpokal:
,,Et de la debauche polie
Viens noyer.dans nos Vins Muscats
Ta soif et ta melancolie!”
Hun var meget oprømt, meget hed, og
somme af Sangens Toner gik højere, end de
egenlig skulde.
Endelig fangede Ulrik Frederik Hunden.
Triumferende bar han den hen for Vinduet,
trykkede den Rosenkransen ned over Ørerne
og rakte den knælende op mod Karen.
„Adorable Venus, reine des coeurs, je vous
prie accepter de ton humble esclave eet petit
agneau innocente, couronné des fleurs ...”
I det Samme aabnede Marie Grubbe Have-
laagen. Hun blev bleg, da bun saa1 Ulrik
Frederik paa Knæ række en Rosenkrans, eller
hvad det var, op mod det røde, leende Kvind-
folk, og hun bukkede sig ned, tog en Sten og
kastede den af al Magt efter hende, men den
ramte paa Kanten af det aabne Vindu, saa
Ruderne klirrende regnede ned paa Jorden.
Karen styrtede skrigende bort. Ulrik Frede-
rik saa’ ængsteligt ind efter hende, tabte i
Overraskelsen Hunden, men beholdt Kransen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
