Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være det saadan, at Sejeren og Jubileringen det
var mig, og Stoltheden og Folkets Frydeskrig
og Basunernes Lyd, Magten og Æren, Altsam-
men i én skingrendes Klang, saadan vilde jeg
være det, men intet som den, der i usselig Ære-
syge og koldt Hovmod, medens Vognen ruller
frem, tænker i sit Hjerte paa, hvor stolt han
straaler i Hobens avindsyge Øjne, og hvor af-
mægtigt Misundelsens Bølger slikker efter hans
Fødder, mens han med Velbehag føler Purpuret
blødt om sin Skulder og Kransen kølig om sin
Pande. — Forstaar I, Sti Høg, d e t tror jeg
er at leve til, det er det Liv, jeg tørstede efter,
men jeg vidste med mig selv, at saadan kunde
det aldrig blive for mig, og det bares mig for,
at jeg var selv Skyld deri paa en eller anden
ubegribelig Vis, at jeg havde forsyndet mig
mod mig selv eller ledet mig selv vild; jeg véd
tintet, men det syntes mig, som vældede derudaf
min bitre Kummer, at jeg havde rørt ved en
Streng, der intet m aatte tone, og ved dens Klin-
gen var der Noget revet sønder i mig, der in-
gentid vilde læges, saa jeg aldrig vilde fange
den Førlighed igen, at jeg kunde tvinge Livets
Dør aaben, men m aatte staa derudenfor og
lytte til Festens Toner, ubuden og usøgt, som
en vanfør Terne.”
,,I!” udbrød Sti Høg som forbavset, saa for-
andredes hans Miner pludseligt og han sagde
med et helt andet Stemmelag: ,,nej, nej, nu ser
jeg, hvad det er,” og han rystede paa Hovedet
ad hende, ,,Herre du Godeste, hvad et Men-
neske har nemt ved at bedrage sig selv i de
Materier. Det er saa sjældent, vore Tanker er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
