Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARIE GRUBBE 211
men hun greb ham om Haandleddet og holdt
ham ud fra sig.
„Ulrik Frederik,” sagde hun, „skal jeg sige
dig en Ting? — Om du kunde svøbe din Kær-
lighed i Sindal og Maar, om du kunde klæde
den i Zobel og krone den med Guld, ja give
den Sko af den skære Demant, jeg vilde kaste
den fra mig som Skarn og Dræk, for jeg agter
den ringer’ end den Jord, som jeg træder med
min Fod. Der er intet en Dryp af mit Blod,
der er dig god, intet en Trevl af m it Kød, den
jo støder dig væk, — hører du! der er intet en
Vraa i min Sjæl, du jo kaldes med Navne. —
Forstaa mig kuns ret! om jeg kunde løse din
Krop af en Helsots Pine eller din Sjæl af Hel-
vedes Nød ved at blive som din, jeg gjorde det
intet.”
„Jo, du gjorde det, Kvind, og saa sig ikke
saa!”
„Nej og nej og mer end nej!”
„Saa ud, ud! bort fra mit Øjesyn i Helve-
des forbandede Navn!”
Han var hvid som en Væg og rystede paa
alle Lemmer. Mælet var hæst og ukendeligt
og han fægtede med Armene i Luften som en
vanvittig Mand.
„Tag din Fod af min Vej! tag din — tag
din — tag din Fod af min Vej, eller jeg flæk-
ker din Stjærn, der er Dræbningsblod oppe og
rødt for m it Syn. — Ud, ud af Norges Land og
Rige og Helvedes Brand til Gefåhrt! Ud ...”
Marie saa’ en Stund forfærdet paa ham, saa
Gefåhrt = Køretøj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
