Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun bøjede sig i Beundring, ja næsten i Til-
bedelse for den Vældigheds Magt hun anede;
men dog var der med alt dette i hendes Sjæl
en stille, lurende, stadigt hviskende Tvivl, der
aldrig fik Mæle i udtænkte Tanker, men kun i
dunkel, instinktmæssig Følelse rørtes af Frygt
for at Magten var en Magt, der trued og rased,
der ønsked og higed, men aldrig slog ned, al-
drig greb til.
I Lohendorf en tre Mil fra Vechta laa der,
lige ved Landevejen, et gammelt Krosted, og
her var Marie og hendes Følge, et P ar Timer
efter at Solen var gaaet ned, taget ind.
Ud paa Aftenen, da Kusk og Ridesvende
var gaaet til Hvile i Udhusene, sad Sti Høg,
Marie og et P ar bondeagtigt udseende, olden-
borgske Adelsmænd i en ret fortrolig Samtale,
ved et lille rødmalet Bord foran den store Bi-
læggerovn i Kroens Skænkestue.
Ved det lange Bord henne under Vinduerne,
med Ryggen støttet mod Bordpladens Kant,
sad Lucie paa Enden af en Bænk og strikkede
og saa’ til.
Paa Herskabsbordet stod der et Tællelys i
en gul Lerstage og spredte sit søvnige Skær
over Ansigterne derhenne og spejlede sig fidtet
i den Række Tintallerkener, som fandtes over
Ovnen. Marie havde en lille Tinkande med
varm Vin foran sig, Sti Høg en større, medens
de to Oldenborgere vare fælles om en mægtig
Træstoh med 01, der stadig tømtes og ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
