Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
giv mig Hundenavne, kald mig det Forsmæde-
ligste, du véd af at sige, og jeg skal lyde alle
dine Navne og sige du har Ret, fordi du h a r
Ret, h a r Ret, saa pinendes, som det er at sige.
For hør, Marie, hør, og tro det om du kan:
endog jeg véd, du ræddes ved dig selv, for du
har været min, og sygner i din Sjæl hver Gang
du tænker derpaa og rynker din Pande i Af-
sky og Vaade, saa elsker jeg dig dog — jo, jo,
af al min Magt og Formue elsker jeg dig,
M arie.”
„Nej, fy for Skam Sti Høg, aa, skam dig
dog, skam dig dog, du véd ej hvad du taler.
Og dog, aa Gud forlad mig, dog er det sandt,
saa ræddeligt det lyder. Aa, Sti, Sti! hvorfor
er du den Bondesjæl du er, den krybendes
Maddikeorm, som trædes og stinger dog intet?
Om du vidste, hvor jeg troed’ dig stor! stolt
og stor og stærk, du som er saa svag. Men
det voldte dine klingrendes Ord, som løj om en
Magt, du aldrig ejed’, som raabte om en Sjæl,
der var Alt, hvad din aldrig var eller vilde
blive. Sti, Sti, var det Ret, jeg fandt Klejnhed
for Styrke, ussel Tvivl for frejdigt Haab, og
Stolthed, Sti! hvor blev din Stolthed af?”
„Ret og Retfærdighed er kuns ringe Naade,
men jeg fortjener intet mere, thi jeg har været
lidet bedre end en Falsknere imod dig. —
Marie, jeg har aldrig troet paa din Kærlighed
til mig, nej, aldrig, end ikke hin Stund, da
du svor mig den til, var der Tro i min Sjæl.
Ak, som jeg gerne vilde tro, men kunde intet.
Jeg kunde intet tvinge Tvivlens mørke Hoved
ned mod Jorden, den stirred’ paa mig med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
