Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des Læber er saa røde som en blødendes Drue.
Hun gaar som en Stjerne, der gaar over Him-
len, hun er rank som et Scepter og statelig
som en Trone, aa, alle, alle Legemsdyder og
Dejligheders Flok er i Blomster hos hende, som
Rose ved Rose i florerendes Pragt. Men der
er det ved hendes Dejlighed, som gør, at naar
En ser hende, bliver En tilsinds, som naar En
om Højtidsmorgen hører dem blæse fra Dom-
kirkens Taarne; En bliver saa stille, for hun
er ligesom den hellige Smertens Moder paa
den skønne Billedtavle, der er saadan en Høj-
hedens Sorg i hendes klare Øjne, og det samme
haabløse Taalmodssmil om hendes Mund.”
Han var helt bevæget og havde Taarer i
Øjnene, han vilde tale, men kunde ikke, og
blev staaende oprejst, kæmpende med sin
Stemme, for at faa Ordene frem. Men saa slog
en af hans Naboer ham venligt paa Skuldren,
og fik ham til at sidde ned, og drak saa med
ham Bæger paa Bæger, og saa blev Alting
godt igen; de Gamles Lystighed gik højt som
før, og Alt blev Jubel, Sang og Latter.
Marie Grubbe var da i Niirnberg.
Siden hun skiltes fra Sti Høg havde hun
flakket om i det meste af et Aar, og havde nu
endelig slaaet sig til Ro her.
Hun havde forandret sig meget siden den
Aften, hun tog Del i Balletten i Frederiksborg
Slotshave. Ikke blot gik hun nu i sit tredivte
Aar, men den ulykkelige Forbindelse med Sti
havde gjort et mærkværdigt stærkt Indtryk paa
hende. Hun havde skilt sig fra Ulrik Frederik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
