Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa hende, og hans Lykke ved hans Tro paa
hende, har været som kølig Dug for den
nedtraadte Blomst, den rejser sig vel ikke, men
den visner ikke heller, den folder endnu de
fine, farverige Blade ud for Lyset, og dufter og
straaler i tøvende Livskraft. Og saadan hun.
For der var Lise i at se sig ren og skær og
ubesmittet, i en Andens Tanker, og der var
halvt som Frelse i at vide, at En var den, der
vakte i en Andens Sjæl en frejdig Tillid, Skøn-
hedshaab og ædle Længsler, som gjorde den,
hos hvem de vaktes, rig. Og det var ogsaa
blidt og dulmende, i vage Billeder og dunkle
Ord at klage sine Sorgers Klage for en Sjæl,
der, selv uprøvet og fri for Kummer, med stille
Vellyst led hver Lidelse af hendes, og var tak-
nemmelig, fordi at den fik Lov at dele de Sor-
ger, som den anede, men ikke forstod, og dog
ligefuldt delte. Jo, det var blidt at klage, naar
En saa’ Ens Sorger vakte Æ refrygt og ikke
Medlidenhed, saa de blev som et mørkt og
majestætisk Pragtgevandt om Ens Skuldre, et
taarefunklende Diadem om Ens Pande.
Saaledes begyndte Marie lidt efter lidt at
forsones med sig selv, men saa hændte det en
Dag, Remigius var redet ud, at hans Hest blev
sky, kastede ham af Sadlen, og slæbte ham til-
døde i Stigbøjlerne.
Da Marie hørte dette, sank hun hen i en
tung, sløv og taareløs Sorg. Hun sad i hele
Timer og stirrede hen for sig med et træt,
tankeløst Blik, tavs som En, hvem Mælet var
røvet, og var ikke til at bevæge til at tage sig
Nogetsomhelst for, ja hun vilde end ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
