Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til ensomme Vandringer over ad Fastruplund
til eller i den nederste Del af Yderhaven.
Baade hendes Mand og hendes Fader skændte
paa hende derfor; men hun var ligesom hun
var døv og ikke saa meget som blot svarede
dem, og saa tænkte de, det var bedst at lade
hende raade sig selv en stakket Tid, saalænge
Travlheden ikke var større. —
En Ugestid efter Branden gik hun en Efter-
middag sin vante Gang over ad Fastrup til,
og fulgte just Randen af et langstrakt, bryst-
højt Krat af Egepurre og vilde Hybenroser,
da hun pludselig saa’ Søren Ladefoged lig-
gende, ligesaalang han var, i Kratbrynet, med
lukkede Øjne ligesom om han sov. Der laa
en Hølé lidt fra ham, og Græsset var slaaet
hvor hun stod og et langt Stykke opefter.
Hun blev længe staaende, stirrende paa
hans store, regelmæssige Træk, paa hans
brede, kraftigt aandende Bryst og hans mørke,
storaarede Hænder, som han havde foldet over
sit Hoved; men Søren mere hvilte sig end sov,
og slog pludseligt Øjnene op og saa’ lysvaa-
gent op paa hende. Det gav et Sæt i ham af
Forskrækkelse over at Herskabet havde truffet
ham sovende i Stedet for i Færd med at meje;
men han var bleven saa forbavset over Ud-
trykket i Maries Blik, at det var først da hun
rødmende sagde Noget om Varmen og vendte
sig for at gaa, først da var det, at han kom
til Besindelse og sprang op, greb sin Le og sin
Strygestikke og gav sig til at stryge Staalet
saa det klingrede hen igennem den varme,
sitrende Luft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
