Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naadige Frue, ligesom den Skytte blev det?
Han forstod det ikke, mon han var syg? det
brændte i en Plet paa hver af hans Kinder,
hans Hjerte banked og var saa beklemt, og
det var ilde nok han kunde faa sit Vejr ... Han
gav sig til at rykke i en Egepurre; men kunde
ikke faa den op, som han sad; saa rejste han
sig og sled den løs, kastede den, greb sin Le
og gav sig til at slaa saa Græsset røg af
Skaaret.
I de nærmeste Dage derefter traf det sig
tidt, at Marie kom tæt om ved Søren Lade-
foged, fordi han i den Tid mest havde Gaard-
arbejde, og han stirrede da altid paa hende
med et ulykkeligt, forvirret og spørgende Blik,
som om han vilde bede hende om Løsningen
paa den forunderlige Gaade, hun havde kastet
paa hans Vej; men Marie saa’ blot stjaalent
hen paa ham og vendte Hovedet bort.
Søren var ganske skamfuld over sig selv,
og gik i en stadig Angst for, at hans Med-
tjenere skulde mærke, at det ikke var rigtig fat
med ham. Han havde aldrig i sine Dage væ-
ret betaget af nogen Følelse eller Længsel, der
blot var det mindste fantastisk, før nu, og
derfor gjorde det ham urolig og bange. Det
kunde jo være, han var ved at blive sær eller
forrykt. En vidste jo aldrigen, hvordan sligt
kom Folk paa, og han lovede sig selv, han
vilde aldrig tænke paa det mere; men et Øje-
blik efter var hans Tanker dér, hvor han vilde
stænge dem fra at komme. Netop det, at han -
ikke kunde slippe for disse Tanker, hvad han
saa gjorde, forknyttede ham mest, for han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
