Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesom han vilde yppe Klammeri, saadan en
fine Frue, hun var vel bange for at røre ved
en simpel Bondekarl som han, endda Bønder
alligevel var halvt som Mennesker ogsaa og
hverken havde Vand eller sur Vælling til Blod
mere end som andre havde; han vidste nok
fornemme Folk, de holdt dem for at være en
Slags for sig selv, men det var da nok det
Ene som det Andet, skulde han da tro, for’de
baade aad og drak og sov og saadan Noget,
ligesom det simpleste sølle Bondeskrog gjorde,
og han kunde derfor aldrig tænke, at den naa-
dige Frue kunde tage Skade af, at han kyste
hende for hendes Mund, mere, end som hun
tog af en Herremands Kys. — Ja, hun skulde
nu ikke se saa vist paa ham, fordi han var
saa fri i sin Snak, han brød sig ikke om hvad
han sagde, hun var fri for at føre ham i For-
træd, for naar han gik herfra, gik han enten
ud i Møllerens Dam eller slog et Stykke Reb
om sin Hals.
Det m aatte han ikke sige, hun havde slet
ikke tænkt paa at nævne et Ord om ham til
noget Menneske i Verden.
Naa, det havde hun endda ikke, ja, det
kunde En jo tro, om En vilde, men det gjorde
nu heller ingen Forandring i de Dele alligevel.
Hun havde ellers voldt ham Fortræd nok, og
det var ene hendes Skyld, at han vilde und-
live sig, for han elsked hende da saa inderlig.
Han havde sat sig ned paa en Ølskammel
og sad nu og stirrede paa Marie med et inder-
lig bedrøvet Udtryk i sine trofaste, milde Øjne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
