Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARIE GRUBBE 277
„saa sej it der og kryk, men sæj hva’ I vil
sæj.”
„Ja!” svarede Skytten med megen Eftertryk
paa Ordet, og saa’ med alvorsfuld Bestemthed
paa ham. „Ja, Søren, det e r om dig. Herre-
gud! ...” han foldede sine Hænder og syntes
at fortabe sig i mørke Grublerier. „Søren,”
begyndte han saa igen og tørte sig om Næsen,
„det er halsløs Gerning, du bedriver, og jeg
vil sige dig det,” han talte som om han læste
det op af en Bog, „vend om, Søren! dér staar
Galgen og Blokken,” han pegte imod Hoved-
bygningen, „dér er en kristelig Levnet og Be-
gravelse,” og han førte i en Bue Haanden i
Retning af Hestestalden. „For du skal straffes
paa din Hals, det er Lovens hellige Ord, ja det
er, det er det, betænk det!”
„Aa,” sagde Søren trodsigt, „hvem vil an-
gre mæ?”
„Jo,” gentog Skytten med en Betoning, som
om der var bleven fremført en Ting, der meget
forværrede Sagen, „hvem vil angive dig? Sø-
ren, Søren, hvem vil angive dig? — Du er jo
Fanden partere mig ogsaa taabelig,” fortsatte
han i en ganske uhøjtidelig Tone, „og det og-
saa rigtig taabeligen at rende efter saadan en
halvgammel Kvind, naar der er det at vove
ved det, som der er! Var hun endda ung! —
Og saa en gal Satan ogsaa, lad du den Blaa-
kindede beholde h e n d e i Fred, der er da Gud
ha’ Lov andre Kvindfolk til end som hende.”
Søren havde hverken Mod eller Lyst til at
forsøge paa at forklare dem, at han slet ikke
kunde leve uden Marie Grubbe, han var selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
