- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
283

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gaaet igennem Kinden og nogle flere havde
boret sig ind i Skulderen, men da det blødte
stærkt og hun klagede sig saa ynkeligt, blev
der sendt Vogn til Viborg efter Badskæreren.
Palle Dyre udspurgte hende, da hun nogen-
lunde havde fattet sig, om hvorledes det Hele
var gaaet til, og fik da baade det at vide og
hele Historien om Forholdet mellem Søren og
Marie.
Da han kom ud fra Sygeværelset, trængte
Tjenestefolkene sig om ham og vilde alle for-
tælle ham om det, han nys havde hørt; de
var nemlig bange for at de ellers paa en eller
anden Maade kunde komme til at blive straf-
fede. Palle vilde imidlertid ikke høre paa dem,
sagde, det var Snak og dumme Rygter, og
sendte dem bort. Det Hele var ham nemlig
meget ubelejligt; Skilsmisse, Forhørsrejser,
Proces og lignende Udgifter, det vilde han
helst undgaa, Sagen m aatte kunne neddysses
og Alt gaa i Orden igen og blive som det var.
Selve Maries Utroskab var ham taalelig lige-
gyldig, og Sagen kunde maaske vendes til det
Gode derved, at han kunde faa mere Magt over
hende og muligvis ogsaa over Erik Grubbe, hvem
det sagtens vilde være meget om at gøre, at
Ægteskabet holdt, tiltrods for at det var brudt.
Da han fik talt med Erik Grubbe, vidste han
alligevel ikke rigtig, hvad han skulde tro; den
Gamle var ikke til at blive klog paa, han var
meget ophidset og havde straks sendt fire be-
redne Karle afsted med Ordre til at anholde
Søren død eller levende, og det var ingen god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free