Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 J
De stod tæ t ved Kirkedøren, og der løb et
svagt, ligesom falmet Lysskær derindefra ud
over deres blege Ansigter og over den dunkle
Klynge af Hoveder bagved dem. Folk blev ved
at komme i P a r og enkeltvis og i korte Ræk-
ker, talende og høvisk leende lige til Kirke-
dørens Tærskel, dér tav de pludseligt, stirrede
alvorligt ud for sig og forandrede deres Gang.
Søren fik Lyst til at se mere af Stadsen, og
hviskede til Marie, at de vilde derind ogsaa,
de kunde jo da forsøge paa det, da.der ikke
kunde hændes dem noget værre end at blive
jaget ud igen. Det gøs i Marie ved Tanken om,
at h u n skulde blive vist tilbage fra et Sted,
hvor simple Haandværksfolk frit kunde sætte
deres Fødder, og hun holdt tilbage paa Søren,
T r vilde trække hende med sig; men s .e med
ét kom hun paa andre Tanker, hun trængte
sig ivrigt frem, drog Søren efter sig, og gik
til, uden frygtagtig Varsomhed eller luskende
Forsigtighed, tværtimod, ligesom om hun var
opsat paa at blive bemærket og jaget bort.
Foreløbig var der Ingen, der standsede dem,
men da de lige skulde til at træde ind i det op-
lyste, folkefyldte Langskib, blev de bemærkede
af den der posterede Kirkebetjent, der efter at
have kastet, et forfærdet Sideblik op i Kirkeil,
med afvisende, udstrakte, ivrigt bortvinkende
Hænder og indigneret raske Skridt, jog dem
foran sig, helt ud over Dørtærskelen. Her blev
han et Øjeblik staaende og saa’ bebrejdende
paa Mængden, som om han lagde den det ny-
ligt Forefaldne til Last, gik saa astadigt til-
bage, og stillede sig gysende op paa sin Post.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
