Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En vifter med en Klud og dog ligegodt bide
saa samvittighedsfuldt i som Lovens Streng-
hed og Synderens Forbedrelse det fordrer.”
„Jeg vilde nok, tror jeg,” sagde Jens og
sukkede ved det.
Hans Naboer trak sig lidt bort fra ham.
„Her er Fæstepenge,” fristede han ved Slag-
bordet og spredte nogle blanke Sølvpenge ud
for sig.
„Betink et val!” bad Søren.
„Betænke og sulte og vente og fryse, det er
to P ar Fugle, der er vel magede,” svarede
Jens og rejste sig, „farvel som ærlig og lav-
god M and,” vedblev han og rakte Søren H aan-
den.
„Farvel af Lavet, og Gud vær’ mæ dæ,”
svarede Søren.
Saaledes gik det Bordet rundt med samme
Tiltale og samme Svar. Ogsaa med Marie tog
Jens Afsked og med Manden i Krogen, der
maatte slippe sin Hat saalænge.
Jens gik saa hen til Slagbordet til Manden
dér, som satte et højtideligt Ansigt op, lagde
sin Pibe fra sig og sagde: „Jeg Mester Her-
man Køppen, Skarprettere for Aarhus By, fæ-
ster dig i disse gode Mænds Paasyn for Svend
at være og Svendegerning at udøve, Gud til
Ære, dig til Forfremmelse og mig og det ret-
færdige Skarprettere-Amt til Gavn,” og under
denne unødvendig pompøse Tale, som syntes
at volde ham en inderlig Tilfredsstillelse, tryk-
kede ‘Mesteren Jens de blanke Fæstepenge i
Haanden. Derefter rejste han sig op, blottede
sit Hoved, bukkede og spurgte, om det maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
