Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længe jeg kunde røre en Haand og der kuns
var Livsvejr i mig. Hvad bilder slig en for-
bandede Dukke sig vel ind! er hun mer end
som andre Folks Koner de er, at hun saadan
tør skamme sin Mand ud i gode Mænds Lag?
Tror hun, hun vilde tage Skade, naar du rørte
ved hende, desformedelst du havde drukket
denne brave Mands Traktemaade? Nej, om du
vil lyde mig, Søren, saa,” og han gjorde en
Bevægelse som om han slog, ,,ellers faar du
aldrig i Evigheden Gavn af hende.”
„Ja hvem der turde!” sagde Rasmus dril-
lende over til Søren. 4
„Var dæ, bitte Kig, ellers skal A viis’ dæ
hvor e Høns di pikker!”
Saa gik han.
Da han kom op til Marie, sparkede han Dø-
ren i efter sig og gav sig til at løse det Reb,
som holdt deres lille Bylt Klæder sammen.
Marie sad paa Kanten af den Fjælleramme,
der var slaaet sammen for at tjene til Seng.
,,Er du vred, Søren?” spurgte hun.
„Det skal du faa at formærk’.”
„Tag dig i Agt, Søren! der har Ingen budt
mig Hug endnu siden jeg kom til Alder, og jeg
taaler det intet.”
Hun kunde gøre hvad hun vilde, sagde han,
Hug skulde hun-have.
„Søren, for Guds Skyld, for Guds Skyld,
slaa mig intet, læg intet voldelig Haand paa
mig, det vil du fortryde!”
Men Søren tog hende i H aaret og slog hende
med Strikken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
