Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han smile helt tilfreds derved og løfte paa
Skuldrene i stille Velbehag. Da han havde
været i Burrehuset en Maanedstid, begyndte
han at nærme sig Marie Grubbe eller tillod
hende at nærme sig ham, og de sad tidt i de
lune Sommeraftener og talte med hinanden
en Timestid eller to i Træk inde i Krostuen,
hvor saa Døren stod aaben og gav Udsigt ud
over det blanke Vand til det blaaligt dæm-
rende Møen.
En Aftenstund, da deres Bekendtskab var
blevet temmelig gammelt, havde Marie fortalt
ham sin Historie og endt den med et Klage-
suk over, at Søren var bleven taget fra hende.
„Jeg m aa bekende,” sagde Holberg, „at jeg
er aldeles uformuendes til at begribe, hvor-
lunde I har kunnet præferere en gemen Stald-
karl og Stoddere for en saa perfekt Cavalliere
som hans Eksellence Statholderen, der jo dog
af alle berømmes som en Mester i Belevenhed
og fine Manerer, ja som et Mønster paa hvad
som besynderligen er gallant og aimabelt.”
„Endog han havde været deraf saa fuld som
den Bog, der kaldes for alamodische Sitten-
schule, det vilde intet have vejet saa meget
som en Fjer, eftersom jeg nu en Gang havde
for ham en saadan degout og Afsky, at jeg
knap kunde taale ham for mine Øjne, og I véd,
hvor aldeles uovervindelig en saadan degout
kan være, saa om En havde en Engels Dyd og
Principier, saa vilde den naturlige Afsky dog
bære Sejren derfra. Min arme nuværendes
Mand derimod, til ham optændtes jeg af en
saa hastig og uformodenlig Tilbøjelighed, at
I. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
