Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gurresange - V. Mødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mer efter at svinge sig ind,
End Valdemar, da han fra Øresunds Kure
Saa’ Gurres guldglimtende Tind.
Og ej vil jeg bytte dets fredsæle Vang
Og Perlen, den lønligen varer,
For Himmerigs Glans og bedøvende Klang
Og alle de Helliges Skarer.
To v e .
Nu siger jeg dig for første Gang:
„Kong Volmer, jeg elsker dig,”
Nu kysser jeg dig for første Gang
Og slynger min Arm om dig.
Og siger du, at jeg det før har sagt
Og at du til Kysset er vant,
Saa siger jeg: „Kongen han er en Nar,
Der mindes forfængelig Tant.”
Og siger du, saa er jeg selv slig Nar,
Saa siger jeg: „Kongen har Ret;”
Men siger du, at jeg det ikke er,
Saa siger jeg: „Kongen er slet.”
For alle mine Roser har jeg kysset ihjel,
Alt mens jeg tænkte paa dig.
V a l d e m a r .
Det er Midnattens Stund,
Og usalige Slægter
Staa frem af glemte, sunkne Grave,
Og de stirre med Længsel
Paa Borgens Kerter og Hyttens Lys,
Og Vinden ned over dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
