Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Arabesk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d ig t e • 333
Hun var som Jasminens sødt duftende Sne,
Valmueblod randt i hendes Aarer,
De kolde, marmorhvide Hænder
Hvilede i hendes Skød
Som Vandliljer i den dybe Sø.
Hendes Ord faldt blødt
Som Æbleblomstens Blade
Paa det dugvaade Græs;
Men der var Timer,
Hvor de snoede sig kolde og klare
Som Vandets stigende Straale.
Der var Suk i hendes Latter,
Jubel i hendes Graad;
For hende m aatte Alt bøje sig, —
Kun tvende turde trodse hende,
Hendes egne Øjne.
Af den giftige Liljes
Blændende Kalk
Drak hun mig til,
Ham, der er død,
Og ham, der nu knæler ved hendes Fod.
Med os alle drak hun
— Og da var Blikket hende lydigt —
Løftets Bæger om usvigelig Troskab
Af den giftige Liljes
Blændende Kalk.
Alt er forbi!
Paa den snedækte Slette
I den brune Skov
Vokser en enlig Tjørn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
