Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyse Last, var ikke Liv at leve — Livet havde jo
netop kun det Værd, som Drømmene gav det.
Saa forskellige var den lille Niels Lyhnes
Fader og Moder, de to venlige Magter, der,
uden at vide det, stred en Strid om hans unge
Sjæl, fra det Øjeblik af, at der havde vist sig et
Glimt af Intelligens at faa fat i; og jo ældre
Barnet blev, jo stærkere blev Striden, thi jo
rigere Valg blev der mellem Vaabnene.
Den Evne hos. Sønnen, gennem hvilken Mo-
deren søgte at virke ind paa ham, det var hans
Fantasi, og Fantasi havde han fuldtop af, men
allerede som meget lille viste han, at der for
ham var en meget betydelig Forskel mellem den
Fabelverden, der blev til paa Moderens Ord, og
den Verden, der virkélig var; thi det hændte
mer end elleve Gange naar Moderen fortalte
ham Æventyr og skildrede hvor vaandefuldt
Helten var stedt, at Niels, der slet ingen Udvej
kunde •finde af al denne Vaande, slet ikke
kunde se, hvordan den skulde fjernes, al denne
Elendighed, der i en uigennembrydelig Ring
murede sig snævrere og snævrere op omkring
ham og om Helten, ja da hændte det mangen
en Gang, at Niels pludselig trykkede sin Kind
mod Moderens og med Taarer i Øjnene og
bævende Læber hviskede: „det er da ikke
v i r k e l i g sandt?” Og naar han saa ■
havde
faaet det trøstende Svar, han haabede paa, drog
han et dybt Befrielsens Suk og hørte i vel-
behagelig Tryghed Historien tilende.
Men Moderen holdt egenlig ikke af denne
Deserteren.
Da han var bleven for stor for Æventyrene
II. 2
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
