Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— at det Altsammen først skulde komme naar
han blev stor.
Som en Nats Drømmesyner, Drømmetoner
kan gaa igen den vaagne Dag og i Taageform,
Tonedis kalde paa Tanken, saa den ligesom
lytter et flygtigt Sekund, undrende paa om det
virkelig kaldte, saadan hviskede Forestillinger
om hin drømmebaame Fremtid dæmpet hen
over Niels Lyhnes Barndomsdage og mindede
ham sagtelig, men uden Ophør om, at der var
en Grænse sat for denne lykkelige Tid og at
den en Dag, en Gang ikke vilde være mere.
Bevidstheden herom affødte en Trang til at
nyde Barndomslivet i hele dets Fylde, suge det
ind gennem alle Sanser, ikke spilde en Draabe,
ikke en eneste, og derfor var der i hans Lege
en Inderlighed, der dreves op til Lidenskab
under Trykket af den urolige Fornemmelse, at
Tiden randt fra ham, uden at han havde faaet
bjærget fra dens rige Bølger Alt, hvad den
bragte, Bølge for Bølge, og derfor kunde han
kaste sig til Jorden og hulke i Fortvivlelse, naar
han en Fridag kedede sig, fordi der manglede
ham et eller andet, Legekammerater, Opfind-
somhed eller Tørvejr, og det var ogsaa derfor
at han saa nødig vilde i Seng, fordi Søvnen var
det Begivenhedsløse, det fuldstændig Fornem-
melsesløse. Men det var ikke altid saaledes.
Det hændte,, han løb træt og at hans Fantasi
slet ingen Farver mer havde. Han følte sig da
rent ulykkelig, følte sig alt for lille og elendig
for hine ærgerrige Drømme, ja det syntes ham,’
at han var en uværdig Løgner, der frækt havde
givet sig ud for at elske det Store og for at for-
2*
fc .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
