Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Og Aarene svandt, Jul gik til Jul, ladende
Luften fyldt med sin straalende Festglans til
længe efter Helligtrekonger, den ene Pinseferie
efter den anden løb hen over de blomster-
myldrende Vaarenge, og Sommerferie paa Som-
merferie drog nær, fejred sit Friluftsorgie, sit
Solskinslag, og gød sin Sommervin af fulde
Skaaler, og saa en Dag, med en synkende Sol,
løb den bort, og efter sad Mindet med sol-
brændt Kind, med forundrede Øjne og med Blo-
det i Dans.
Og Aarene svandt, og Verden var ikke mer
den Vidunderlighedsverden, den før havde
været; disse dunkle Kroge bag de trøskede Hyl-
detræer, disse hemmelighedsfulde Loftskamre,
og hin skumle Stenkiste under Klastrupvejen
— Æventyrets Rædsel boede der ikke mere; og
denne lange Banke, der ved det første Lærke-
slag skjulte sit Græs under Tusindfrydens pur-
purrandede Stjerner og Himmerigsnøglernes
gule Klokker, Aaen med dens fantastiske Skatte
af Dyr og Planter, og Sandgravens vilde Bjærg-
skrænter med deres sorte Springstene og sølv-
glimtende Granitbrokker, — det var Altsammen
kun fattige Blomster, Dyr og Stene; Feens straa-
lende Guld var visnet til Løv igen.
Leg paa Leg var bleven gammel og urimelig,
dum og kedsommelig som Billederne i en Abc,
og de havde dog været saa nye en Gang, saa
uopslidelig nye. Dér havde de trillet med
Tøndebaand, Niels og Præstens Frithiof, og
Baandet var et Fartøj, som strandede naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
