Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østersskal var den døde Tove og selv var de
Kong Valdemar, som sad sørgende hos.
Men det var forbi.
Niels var nu en stor Dreng, tolv Aar, gik i sit
trettende, og han trængte ikke mere til at hugge
løs paa Tidsler og Skræpper for at nyde sine
Ridderfantasier, ligesaalidt som han havde Be-
hov at sætte sine Opdagerdrømme ud at sejle
i Muslingeskaller; en Bog og et Sofahjørne var
nu nok, og var det ikke nok, vilde Bogén ikke
bære til en Kyst, der var kær, saa opsøgte han
Frithiof og fortalte ham den Historie, som
Bogen ikke vilde give. Arm i Arm gik de henad
Vejen, den Ene fortællende, Begge lyttende,
men naar de rigtig vilde nyde, rigtig give
Fantasien Lys, saa gemte de sig i Høstængets
duftende Mørke. Snart blev imidlertid disse
Historier, der endte, just som man allerbedst
var bleven hjemme i dem, til en eneste lang
Historie, der aldrig endte, men. leved Genera-
tion tildøde efter Generation, thi naar Helten
blev for gammel eller man uforsigtigen lod ham
omkomme, saa gaves der ham en Søn, som fik
Alt i Arv efter Faderen og endda udstyredes
med saadanne nye Egenskaber, som man i
Øjeblikket særlig satte Pris paa.
Alt, hvad der havde gjort Indtryk paa Niels,
af det han saa’, af det han forstod og det han
misforstod, af det han beundrede og det han
vidste der skulde beundres, det kom Alt ind i
Historien. Som glidende Vande farves af hvert
Billede, der kommer nær deres Spejl, og, alt
som det nu kan hænde, give Billedet igen i
ustyrret Klarhed, eller trækker det skævt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
