Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indre af Afrika, eller ogsaa med en festlig
Røst, der dirred af Historie, ret som de kunde
have sagt Ninive eller Carthago. Præsten
han sagde nu altid Axelstad med en erin-
dringsfuld Henrykkelse, som om det var Nav-
net paa en af hans gamle Kærrester. Ingen
af dem kunde sige: København saa det blev
den By, der strakte sig fra Vesterport til Told-
boden, paa begge Sider af Østergade og Kon-
gens Nytorv.
Og saadan var det med Alt, hvad de sagde,
og med Alt, hvad de gjorde, var det ogsaa
saadan.
Der var ikke det til paa Lønborggaard, der
ikke mishagede hende: disse Spisetider, der
rettede sig efter Solen, denne Lavendellugt i
Skuffer og Skabe, disse spartanske Stole, alle
disse Provinsmøbler, der trykked sig op ad
Væggene, som om de vare bange for Folk; om
det saa var Luften, var den hende imod, man
kunde ikke gaa sig en Tur* uden at man
bragte en robust Parfume af Enghø og Mark-
blomster hjem med sig i sit Haar og i sine
Klæder, som om man havde været lukket inde
i en Vejerbod.
Udsøgt behageligt var det ogsaa at blive
kaldt Tante, Tante Edele.
Hvor det lød!
Det vænnede hun sig imidlertid til, men i
Begyndelsen var Forholdet mellem Niels og
hende af den Grund noget køligt.
Niels var ligeglad.
Men saa var det en Søndag, først i Av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
