Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ir
stærk Position, som en stærk Mand, der skal
spille med Jærnkugler, det gjorde ham latterlig
i hendes Øjne, og han irriterede hende, naar
han, dreven af en dømmesyg Moral, indiskret
røbede enhver let antydet Følelses Inkognito
ved uopdragent at nævne den ved dens rette
Navn, alt som den i Samtalens Løb vilde ile
ham forbi.
Bigum vidste meget vel, hvor ufordelagtigt
et Indtryk han frembragte og hvor ganske
haabløs hans Kærlighed var, men han vidste
det saadan som man véd, naar man med hele
sin Sjæls Magt haaber, at Ens Viden er falsk.
Der er endnu Miraklet tilbage, og vel sker der
ikke Mirakler, men de kunde ske. Hvem véd?
maaske man tager fejl, maaske Ens Forstand,
Ens Instinkt, Ens Sanser, med al deres dag-
lyse Klarhed, dog fører En vild, maaske det
netop gælder om at have det uforstandige Mod
at følge den Haabets Lygtemand, som brænder
over Ens Lidenskabers attraasvangre Gæring?
Det er først naar man har hørt Afgørelsens
Dør slaa i, at Vishedens jærnkolde Klør graver .
sig ind i Ens Bryst for langsomt, langsomt
at samle sig i Ens Hjerte om den nervefine
Traad af Haab, hvori Ens Lykkeverden hæn-
ger: saa skæres Traaden over, saa falder det,
den bar, saa knuses det, saa kommer Fortviv-
lelsens Skrig skarpt gennem Tomheden.
I Tvivl fortvivler der Ingen.
En solrig Septembereftermiddag sad Edele
nede paa Platformen af den brede, gammel-
dags Trætrappe, der i en fem, seks Trin førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
