Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han var sunken ned paa begge sine Knæ
midt paa Trappen, Hænderne vare vredne i
hinanden. Blegt og fortrukket var hans An-
sigt, Tænderne samlede i Smerte, Øjnene
druknede i Taarer og hele hans Skikkelse
bølgede under en tilbagetrængt Hulken, der
ikkun hørtes som pibende Aande.
Edele havde ikke rejst sig fra Platformen.
„Fat Dem, Menneske!” sagde hun med en lidt
vel medlidende Betoning, ,,fat Dem, lad Dem
ikke saadan overvælde, vær dog en Mand!
Hører De, rejs Dem, gaa lidt ned i Haven og
se at komme til Dem selv!”
,,Og De kan slet ikke elske mig?” stønnede
Bigum næsten uhørligt, ,,o, det er frygteligt,
der er ikke det i min Sjæl, jeg ikke vilde
myrde, nedværdige, naar jeg kunde vinde Dem
ved det. Nej, nej, hvis det var saa, at der blev
mig et Vanvid budt, og jeg i dette Vanvids
Syner ejed Dem, ej ed Dem, saa vilde jeg
sige, se her er min Hjerne, grav med unæn-
som Haand ind i dens underfulde Bygning
og sønderslid hver af de fine Taver, hvormed
mit Selv er bundet til Menneskeaandens straa-
lende Triumfvogn, og lad mig synke ned i Ma-
teriens Dynd, under Vognens Hjul, og lad de
Andre drage deres Herligheds Veje op imod
Lyset! Forstaar De mig? Begriber De, at
om end Deres Kærlighed kom til mig, berøvet
al sin Glans, al sin Benheds Majestæt, ja for-
nedret, besudlet, kom som et Vrængebilled af
Kærlighed, som et sygt Fantom, jeg vilde tage
imod den, knælende, som var det en hellig
Hosti. Men det Bedste i mig er forgæves, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
