- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
52

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naar man en Formiddag kom ind fra Landet.
Det syntes saa fantastisk i dets Travlhed og
Solskin, med dets hvidtede Ruder og dets
Frugtduft i Gaderne; Husene saa1 saa uvirke-
lige ud i det stærke Lys, og det var som laa
der en Tavshed ned over dem, som Larmen og
Vogntumlen ikke kunde forjage ... Saa var der
den lune, mørke Dagligstue i Efteraarsaft-
nerne, naar man havde klædt sig paa til
Teatret og de Andre endnu ikke var færdige:
— Duften af Kongerøgelse — Kakkelovnsilden,
der lyste ud paa Gulvtæppet — Regndraaber-
nes Slag mod Ruden — Hestene, der stamped
i Porten — Muslingesælgerens melankolske
Raab dernede i Gaden ... og ventende bag det
Hele: Teatrets Lys, Musik og Pragt.
I saadanne Billeder drog Eftermiddagen
hen.
Inde i Salen var Niels og hans Moder.
Niels laa paa Knæ foran Sofaen, med Ansigtet
trykket ned i dens brune Fløjl og med Hæn-
derne foldede over sin Isse; han græd højt og
klagende, uden noget Forsøg paa at beherske
sig, helt tagen af sin Sorg. Fru Lyhne sad
hos ham. Paa Bordet foran hende laa en
Salmebog, opslagen ved Begravelses-Salmerne.
Nu og da læste hun et Par Vers, nu og da
bøjed hun sig ned over Sønnen og talte trø-
stende Ord til ham og formanede ham; men
Niels lod sig ikke trøste, og hun kunde hver-
ken standse hans Graad eller hans Fortviv-
lelses vilde Bønner.
Saa viste Lyhne sig i Sygeværelsets Dør.
Han gjorde intet Tegn, han blot saa’ alvorligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free