Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været glimrende, Mandens langvarige Sygdom
havde bragt den endnu mere i Forfald, og det
var ikke meget, der var imellem Enken og
Armod. Syv Børn var mer end hun kunde
forsørge. De to yngste og det ældste, der
hjalp til i Fabrikken, blev hos hende, de øvrige
tog Familien. Lyhnes fik den næstældste
Dreng, han hed Erik, var fjorten Aar gam-
mel, og havde havt en Friplads i Byéns
Latinskole, nu kom han til at læse med Hr. Bi-
gum, sammen med Niels og Frithiof Petersen,
Præstens Frithiof.
Det var ikke med hans gode Vilje, at han
blev holdt til Studeringen, for han vilde være
Billedhugger. Faderen havde sagt, det var
noget Vrøvl, men Lyhne havde ikke noget
derimod, han troede Drengen havde Talent;
dog vilde han, at han skulde være Student
først, saa havde han altid et fast Holdepunkt,
desuden var klassisk Dannelse jo nødvendig for
en Billedhugger, eller i alt Fald meget at an-
befale. Derved blev det foreløbig, og Erik fik
trøste sig med den ikke ubetydelige Samling
af gode Kobberstik og nette Bronzer, som fand-
tes paa Lønborggaard. Det var i alt Fald store
Ting for En, der kun havde set det Ragelse,
en mere sær end kunstforstandig Bendrejer
havde testamenteret til Stiftsbibliotheket, og
Erik fik snart travlt med Blyant og Modeller-
pind. Ingenting tiltalte ham som Guido Reni,
der jo ogsaa i hine Dage havde større Navn
end Rafael og de Største; og der er maaske
næppe noget, der bedre aabner unge Øjne for
et Kunstværks Skønheder, end den sikre Viden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
