Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalems Forstyrrelse, paa lange Hylder,
trak sig hele Stuen rundt, og Lavrbærtræerne
i Krogen op til Porten, de høje Lavrbærtrær i
deres store Baljer, dem havde det pudret mere
graa end graa Oliven.
Erik stod midt i Atelieret og modellerede, i
Bluse og med Papirshue paa det mørke, lidt
lokkede Haar; han havde faaet Knebelsbart
siden sidst og saa’ helt mandig ud overfor sine
blege, eksamenstrætte Venner, der tog sig saa
provinsagtig artige ud i deres altfor nye Klæ-
der og med deres altfor klippede Hoveder i
vel rummelige Kaskette.
Lidt borte fra Eriks Kavalet sad Fru Boye
paa en lav, højrygget Træstol, med en fin Bog
i den ene Haand og en lille Klump Ler i den
anden. Lille var hun, lidt lille og let brunet,
med klarbrune Øjne og lyshvid Teint, der i
Rundingernes Skygge blev gyldenmat og sva-
red fint til det glansfulde Haar, hvis Dunkel-
hed, i Lyset, tog en Tone af brunbrændt Blond-
hed.
Hun lo da de kom, som et Barn kan le, saa
lettende langt og lystig højt, saa fornøjelig
frit, og der var ogsaa et Barns frejdige Blik i
hendes Øje, et Barns uforbeholdne Smil om
hendes Mund, der blev end mere barnlig ved
at Overlæben var saa kort, at de mælkehvide
Tænder næsten aldrig skjultes og Munden
næsten altid var en Kende aaben.
Men hun var intet Barn.
Var hun lidt og tredive?
Hagens fulde Form sagde ikke: nej, saalidt
som Underlæbens modne Blussen; og hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
