Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa nok sige, der mangler dette — Friske
— Umiddelbare–––-—” ’ *
,,Aa, der mangler det Naturlige, og Herre
Gud, hvorfor k a n vi nu ikke være naturlige?
Aa, jeg véd det saa godt, det er bare Mod, der
mangler. Hverken Kunstnerne eller Digterne
har Mod til at være Mennesket bekendt som
det er, — Shakspeare, han havde.”
„Ja, det véd De nok,” sagde Erik bagved
sin Figur, „Shakspeare, ham kan jeg ikke
komme ud af det med, han gør mig formeget
af det, jeg synes han jager rundt med En,
saa man tilsidst ikke véd hvad, der er hvad.”
„Det vil jeg ikke sige,” indvendte Frithiof
dadlende, „men,” tilføjede han med en und-
skyldende Smilen, „jeg kan rigtignok ikke
kalde den store engelske Digters Bersærkegang
for virkelig bevidst, og forstandig Kunstner-
mod.”
„Ikke? — aa Gud, hvor De er morsom!” og
hun lo alt hvad hun le kunde, idet hun rejste
sig og gik hen i Atelieret. Pludselig vendte
hun sig, strakte Armene ud imod Frithiof og
udbrød: „Gud velsigne Dem!” og krummede
sig saa næsten helt ned mod Jorden af Latter.
Frithiof var lige ved at blive fornærmet,
men det var saa omstændeligt at gaa vred
bort, desuden havde han jo fuldstændig Ret i
det han havde sagt, og saa var Fruen saa
smuk ogsaa. Han blev og gav sig i Tale med
Erik, idet han, med Tankerne henvendt paa
Fru Boye, søgte at lægge et Udtryk af moden
Overbærenhed i sin Stemme.
Fruen strøg imidlertid om i den fjernere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
