Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vise dem efter hvad for Streger deres Udvikling
skal gaa, at de en Gang, om end sent, som rette
og kunstrigtige Espaliers kan komme til at
takke En for al den Ulejlighed man har havt
med dem.
Niels plejede rigtignok at sige, at der var
Ingenting han satte større Pris paa end Kritik,
men han holdt alligevel mere af Beundring, og
han kunde nu slet ikke finde sig i at lade sig
kritisere af Frithiof, hvem han altid havde be-
tragtet som sin Livegen, og som ogsaa altid
havde været henrykt ved at bære hans Menin-
gers og hans Overbevisnings Liberi. Og nu
kom han her og vilde spille hans Ligemand i
en selvvalgt Maskeradedragt af en Talar! Det
maatte naturligvis afvises, og Niels forsøgte
først i overlegen Godmodighed at gøre Frithiof
komisk for ham selv, men da dette mislykke-
des, tog han sin Tilflugt til uforskammede
Paradokser, som han haanligt undslog sig for
at diskutere; han bare satte dem frem i hele
deres barokke Afskyelighed, og trak sig saa
tilbage i en drilagtig Tavshed.
Saadan kom de fra hinanden.
Erik gik det bedre med. Over deres Drenge-
venskab havde der altid været noget Tilbage-
holdent, en vis sjælelig Bluhed, og derved havde
de undgaaet det altfor store Kendskab til hin-
anden, der er saa særdeles venskabsfarligt; de
havde været begejstrede med hinanden i deres
Sjæles Festsal, havde taltes ved fortroligt og
hyggeligt i Dagligstuen, men de var ikke gaaet
ud og ind af hinandens Soveværelser, Bade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
