Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar ...... saadan kommer del kun, naar Livet
ikke har langt tilbage.”
„Saadan maa du ikke tale, du maa ikke,
Alting gaar jo saa godt fremad; Dag for Dag
bliver du jo stærkere, lille Moder, ikke?”
„Jeg vil saa nødig dø,” sukkede hun hen for
sig. _ „Véd du, hvad jeg tænkte paa de lange,
søvnløse Nætter, da Døden syntes saa frygtelig
nær? ...... da var det, der kom mig for som
det Tungeste af Alt, at der var saameget Stort
og Skønt derude i Verden, som jeg nu skulde
dø bort fra, uden at have set. Jeg tænkte paa
de tusinde, tusinde Sjæle, som det havde hævet
til Glæde og fyldt og givet Vækst, men for mig
havde det ikke været til, og naar nu min Sjæl
fo’r fattig hen paa matte Vinger, saa tog den
ikke med sig i rige Minder en gylden Afglans
af sit Hjemlands Herlighed, den havde jo kun
siddet i Arnekrogen og lyttet til Æventyret om
den vidunderlige Jord. — Niels, hvad det var
for en usigelig Elendighed, det kan der Ingen
fatte, saadan at ligge fængslet i det kvalme
Sygeværelses Skumring og kæmpe i sin feber-
tagne Fantasi for at kalde usete Egnes Skønhed
frem for sig, sneklædte Alpetoppe over blaa-
sorte Søer, husker jeg, blanke Floder mellem
Vinhøje og langliniede Bjærge, hvor Ruiner
kom frem over Skovene, og ogsaa høje Sale og
Marmorguder — og saa aldrig at kunne evne
det, altid at maatte give tabt, for saa igen at
begynde forfra, fordi det var saa uendelig tungt
at sige det Farvel, uden at have havt mindste
Del deri ...... Aa Gud, Niels, saadan at længes
mod det af hele sin Sjæl, imens man føler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
