Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handskerne havde hun paa endnu, og hun var
kun kommet af det ene Ærme paa den sorte
Figurmantille, hun bar over sin skotsktæmede
Silkekjole, ganske bitte smaa i Tærnet, ligesom
de brede Baand paa hendes store, runde Pa-
melahat, hvis lyse Straa halvt skjulte hendes
Ansigt, især saadan som hun nu stod og saa’
ned, mens hun lidt heftigt rokkede med Stolen.
Niels sad paa Taburetten ved Fortepianoet,
helt borte fra hende, som om han vefltede at
høre noget Ubehageligt. j
,Véd du det saa, Niels?”
„Nej, men hvad er det, jeg ikke véd?”
Stolen stod stille. ,,Jeg er bleven forlovet.”
,,Er De bleven forlovet, men hvorfor — hvor-
dan?”
,,Aa, lad være med at sige De, vær ikke lige
straks urimelig!” Hun lænede sig lidt trodsigt
til Gyngestolen. ,,Du kan nok begribe, at det
ikke er udsøgt behageligt for mig her at skal
staa og forklare dig Alting. Jeg skal nok, men
du skulde hjælpe mig.”
„Det er jo noget Snak; er du forlovet, eller
er du ikke?”
„Det har jeg jo sagt,” sagde hun med blid
Utaalmodighed og saa’ op.
„Ja, saa maa jeg tillade mig at gratulere
Dem, Fru Boye, og takke Dem ret meget for
den Tid, vi har kendt hinanden.” Han havde
rejst sig op, og bukkede sarkastisk flere Gange.
„Og saadan kan du skilles fra mig, saadan
ganske rolig: jeg er forlovet, og saa er vi fær-
dige, saa er Alt det, der har været mellem os
to, en gammel dum Historie, der ikke maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
