Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori den lige skulde til at duve frem igen; og
naar den saa kom ned, saa var der en sælsom
Tilfredsstillelse i det lille Smæk, hvormed hen-
des viljeløse Fødder slog mod Gulvet, og der
var hel Besiddelse i det, naar han tvang Stolen
frem endnu, at presse hendes Fodsaal blidt mod
Gulvet, saa Knæet løfted sig en lille Smule.
„Lad os ikke drømme!” sagde Niels saa med
et Suk, og slap resigneret Stolen.
„Jo,” sagde hun, næsten bønligt, og saa’
uskyldigt paa ham med store, vemodsdifukne
Øjne.
Hun havde langsomt rejst sig.
„Nej, ikke drømme!” sagde Niels nervøst, og
lagde sin Arm om hendes Liv. „Der er gaaet
Drømme nok imellem os to, har du aldrig mær-
ket det? har de aldrig naaet dig som flygtige
Aandepust henover din Kind eller gennem dit
Haar? er det muligt, har Natten aldrig dirret
af Suk paa Suk, der daled døende ned paa dine
Læber?”
Han kyssede hende, og det syntes ham, hun
blev mindre ung under hans Kys, mindre ung,
men dejligere, mere glødende skøn, mere be-
daarende.
„Du skal vide det,” sagde han, „du véd ikke,
hvor jeg elsker dig, hvor jeg har lidt og sav-
net. Dersom de Stuer ved Volden kunde tale,
Tema!”
Han kyssede hende atter og atter, og hun
foldede heftigt sine Arme om hans Hals, saa dé
vide Polkaærmer gled helt op, op over de bru-
sende, hvide Underærmer, højere end den graa
Elastik, der holdt dem sammen over Albuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
