Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med haarde Læber, og der blinker ikke Haab,
blunder ikke Løfte i al den kolde, stirrende
Klarhed. Aa, jeg græd, Tema! Tema, har du
aldrig grædt dig gennem en maaneklar Nat?
Du Søde, det vilde være Synd, du skulde græde;
du s k a l ikke græde, der skal altid være Sol
om dig og Rosennætter — en Rosennat ...”
Hun var helt sunken hen i hans Favn, og
med Blikket tabt i hans, mumlede hendes Læ-
ber, som i Drømme, sært søde Elskovsord, halvt
kvalt af hendes Aande, og Ord hun gentog, Ord
af hans, som om hun hviskede dem til sit
Hjerte.
Derude fjernede Stemmerne sig op ad Ga-
den og gjorde hende urolig. Saa kom de igen,
taktfast akkompagnerede af en Stoks korte
Stenklang imod Fliserne; fjernede sig atter til
den anden Side, dvælede længe dæmpede i det
Fjerne, tog saa af — døde hen.
Og Tavsheden svulmede atter frem omkring
dem, gløded op om dem, hjertebankende,
tung af Aande, svigtende. Ordene var tørred
ud imellem dem, og Kyssene faldt tunge fra
deres Læber, som tøvende Spørgsmaal, men
havde ingen Forløsning i sig, intet nydende
Nu. De turde ikke slippe hinandens Øjne, og
turde dog ikke lægge Tale i deres Blik, men
ligesom slørede det til, ligesom gemte sig bag
det for hinanden, tiende, rugende over hemme-
lighedsfulde Drømme.
Saa kom der en Skælven i hans Favntag og
vakte hende, og hun stemmed Hænderne imod
hans Bryst og rev sig løs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
