Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gestikulerede for sig selv: dersom han kunde
forstaa det Mindste! Hvorfor det te, og dette
igen hvorfor? Saa gik han videre. Der var
de aabne Vinduer. Han kunde have Lyst til
med et skingrende Raab at splitte den vamle
Tavshed deroppe, eller at have En at tale med
her, tale i Timevis, — ubønhørligt, — vaase
ind over den Tavshed, bade den kold i Vaas.
Han kunde ikke faa den ud af sit Blod; han
kunde se den, smage den, han ’gik i den.
Pludselig standsede han og blev blussende rød
af en forbitret Skamfuldhed. Havde hun villet
friste sig med ham? —
Deroppe stod Fru Boye endnu og græd, hun
havde stillet sig hen for Spejlet, og stod med
begge Hænder støttet paa Konsollen, og græd,
saa Taarerne dryppede fra hendes Kinder ned
i en stor Konkylies rosenrøde Indre. Hun saa’
paa sit forstyrrede Ansigt, saadan som det kom
frem over den Taageplet, hendes Aande dan-
nede paa Glasset, og hun fulgte Taarerne som
de vælded ud over Øjeranden og rulied ned.
Hvor de kunde blive ved at komme! hun havde
aldrig grædt saadan før; jo, i Frascati en Gang,
efter at hun var kørt løbsk.
Lidt efter lidt kom Taarerne mere sparsomt,
men en nervøs Skælven rystede hende endnu
stødvis fra Nakke til Hæl.
Solen stod mere paa; det sitrende Genskin
fra Bølgerne trak sig skraat deroppe under
Loftet, og ved Siderne af Persiennerne kom
• der hele Rækker af parallele Straaler ind, hele
Reoler af guligt Lys. Varmen tog til, og gen-
nem den modne Lugt af ophedet Træ og sol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
