Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligste Kaaber og Slag fra længst henfarne
Tider, og Allesammen med sagtmodigt men-
neskesky Bevægelser i deres gamle Halse, lige-
som hos mistroiske Fugle, og med noget Usik-
kert og Verdensafvænt i deres Gang, som om
de, Døgn ud, Døgn ind, havde siddet glemte
oppe paa de øverste Sale af Bagbygningernes
Afverden, og kun denne eneste Aften om Aaret
blev taget med og huskede. Han blev trist
ved at tænke derpaa, og Hjertet rørte sig i
ham med en syg Fornemmelse, da han drøm-
mende leved sig ind i saadan en gammel, enlig
Piges langsomt rindende Tilværelse, og han
hørte for sine Øren saa pinligt taktfast et
Stueuhrs langsomme hen-igen, hen-igen dryppe
Døgnets Skaal fuld af indholdsløse Sekunder.
Han maatte se at faa den Julenadvre over-
staaet og gik tilbage den samme Vej, han var
kommen, med en halvbevidst Sky for, at der
i de andre Gader dæmrede nye Ensomheder.
duggede anden Forladthed end den, der her
havde slaaet ham imøde og lagt sig bitter paa
hans Løøbø.
Ude i de store Gader aandede han friere,
han gik hurtigere til, med en vis Trods i sin
Gang, og skilte sig ud fra alt Fællesskab
med dét, han nys havde forladt, ved en Tanke
om, at h a n s Ensomhed, den havde han selv
valgt.
Saa gik han ind paa en større Restavration.
Medens han sad og ventede paa Maden,
iagttog han, bag et gammelt Avis-Tillæg, de
Folk, der traadte ind. Det var næsten ude-
lukkende unge Mennesker; nogle af dem kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
