Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleven klogere;’ men rigere, lykkeligere? Jeg
ser det ikke.”
„Men,” udbrød Niels Lyhne, „fatter De da
ikke, at den Dag, Menneskeheden fri kan juble:
der er ingen Gud! den Dag skabes der som med
et Trylleslag ny Himmel og ny Jord. Først
• da bliver Himlen det fri, uendélige Rum, i
Stedet for et truende Spejderøje. Først da
bliver Jorden vor, og vi Jordens, naar hin
dunkle Saligheds og Fordømmelses Verden der-
ude er bristet som en Boble. Jorden bliver
vort rette Fædreland, vort Hjertes Hjem, hvor
vi ikke er som fremmede Gæster en stakket
Tid, men al vor Tid. Og hvilken Intensitet
vil det ikke give Livet, naar Alt skal rummes
i det, og Intet er lagt hen udenfor. Den uhyre
Kærlighedsstrøm, der nu stiger op mod den
Gud, der tros, naar Himlen er tom, da vil den
bøje sig hen over Jorden, med elskende Gang
imod alle de skønne, menneskelige Egenskaber
og Evner, som vi har potenseret og smykket
Guddommen med, for at gøre den vor Kær-
lighed værd. Godhed, Retfærdighed, Visdom,
hvem kan nævne dem alle? Begriber De ikke,
hvilken Adel det vil brede over Menneskeheden,
naar den frit kan leve sit Liv og dø sin Død,
uden Frygt for Helved eller Haab om Himme-
rig, men frygtende sig selv, og med Haab til
sig selv? Hvor vil Samvittigheden ikke vokse,
og hvilken Fasthed vil det ikke give, naar
daadløs Anger og Ydmyghed Intet mer kan
sone, og ingen anden Tilgivelse er mulig, end
at gøre godt, med Godt, det Onde, man for-
brød med Ondt.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
