Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelse kan hjælpe mig til, om jeg saa sled, saa
Blodet sprang ud af mine Neglerødder. Hvad
skal man gøre for Inspiration, for at faa en
Idé? Jeg kan tage mig sammen saameget jeg
vil, jeg kan forsøge paa at lade som Ingenting
og gaa ud og se mig om, uden at søge, men
nej! aldrig, aldrig Nogetsomhelst, bare For-
nemmelsen af, at nu staar Tiden derude i Evig-
hed til midt paa Livet, og haler Timerne til
sig, saa de rutsjer forbi, tolv hvide og tolv
sorte, uden Ophør, uden Ophør. Hvad skal jeg
gøre, der maa være Noget man gør, naar det
er saadan fat, jeg kan da ikke være den
Første, hvad? véd du Ingenting?”
„Rejse.”
„Nej ikke dét, hvor falder du paa dét? Du
tror da ikke, jeg er forbi!”
„Forbi! nej, men jeg mente de nye Ind-
tryk ...”
„De nye Indtryk! det er netop dét. Har du
aldrig hørt tale om Folk, der havde fuldt op
af Talent, saalænge som de var i deres første
Ungdom og de var friske og fulde af Haab og
Planer, men saa, da det tabte sig, saa var
deres Talent borte ogsaa — og kom aldrig
igen.”
Han tav længe.
„D e rejste, Niels, efter nye Indtryk. Det
var deres fikse Idé. Syden, Orienten, det var
Altsammen forgæves, det gled af dem ligesom
af Spejle. Jeg har set deres Grave i Rom.
To af dem, mender er mange, mange. — Han
blev gal den ene.”
„Jeg har aldrig hørt det om Malere før.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
