Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
al den Kvalm derinde, og saa af deres meget
tunge Hjerter.
Der sad han nu, Niels, som var rejst tred-
sindstyve Mil for at hjælpe, sad og maatte
skamme sig for den koldere Del af hans Na-
tur. For hvad kunde han gøre, naar det kom
til Stykket? Skulde han give sig til at tale
malerisk til Erik, mange Ord med Purpur og
Ultramarin, dryppende af Lys og vadende i
Skygge! der havde været en Drøm om saadan
Noget i hans Hjerne, den Gang han rejste.
Hvor det var latterligt! Hjælpe! — Man kunde
maaske jage Gudinden med de lukkede Hæn-
der bort fra en Kunstners Dør, men det var
virkelig ogsaa det Allermeste; man kan ikke
mere hjælpe ham til at skabe, end man, hvis
han var lam, kunde hjælpe ham til selv at
løfte hans Lillefinger. Ikke om man saa var
aldrig saa fuld af Hjerte og Medfølelse og Be-
redvillighed til Ofre og alt Andet hvad generøst
er. — Passe sig selv, det var dét man skulde,
det var sundt og det var nyttigt, men det var
jo ganske vist lettere at være Hjertemenneske
ud i Luften, helt op til de højeste Himle. Der
var blot det, at det var saa grænseløst uprak-
tisk og saa bedrøvelig resultatløst. — Passe
sig selv, og gøre det godt, det blev man ikke
salig paa, men man behøvede ikke at slaa sine
Øjne ned for Nogen saa, hverken for Gud eller
%
Mennesker.
Niels fik rig Lejlighed til at anstille mis-
modige Betragtninger over det gode Hjertes
Afmagt, thi al den Nytte, han gjorde, var at
holde Erik mere hjemme end sædvanligt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
