Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels forstod godt Drilleriet, han havde nem-
lig for nylig foræret Gerda en Bog med et
tørret Vindrueblad i, fra den Have i Verona,
hvor Julies Grav er. Han kunde næppe bare
sig for at le. Saa kom imidlertid Konen med
sin Mand, som hun endelig havde fundet, og
Niels fik sin Bestilling gjort paa det Snedker-
arbejde, han var kommen for.
Fra den Dag af lagde Niels mere Mærke
til Gerda, og fik Gang for Gang mere Øjnene
op for, hvor sød og prægtig hun var, og efter-
haanden søgte hans Tanker tiere og tiere hen
mod denne tillidsfulde lille Pige.
Hun var nu ogsaa nydelig og havde saa.
meget af den blide, rørende Skønhed, der.
næsten bringer T]aarerne frem i Ens Øjne. I
hele hendes tidligt udviklede Skikkelse var det
kvindeligt Yppige ligesom uskyldiggjort ved
noget af Barnets Fyldighed. Hendes smaa,
blødtformede Hænder, der var ved at tabe Over-
gangstidens rosenrøde Farve, var saa uskyldige
ogsaa og havde slet ikke noget af dette Tids-
punkts nervøse, sitrende Nysgerrighed. Hun
havde saadan en stærk lille Hals, saa stort
henrundede Kinder, saadan en lav og drøm-
mende lille Kvindepande, hvor Tanker, der er
store, er saa uvante og næsten gør ondt, saa
at de fulde Bryn de rynker sig derved; og Øjet,
hvor det laa! saa mørkeblaat og dybt, men
dybt kun som et Vand, hvor Bunden ses, imel-
lem fyldigt bløde Øjenkroge, hvor Smilet havde
Ro og sad saa lunt og under Laag, der løfte-
des i langelig Forundring. Det var saadan
hun saa’ ud, den lille Gerda, hvid og rød og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
