Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde sin Tro saa skøn og velsignelsesrig han
kunde, men han skjulte heller ikke for hende,
hvor knugende tung og trøstesløs Atheismens
Sandhed i Sorgens Timer kunde blive at bære,
i Sammenligning med hin lyse, lykkelige Drøm
om en himmelsk Fader, som styrer og regerer.
Men hun var modig; vistnok rystede mange af
hans Lærdomme hende lige ind til Sjælens
Inderste, og hyppigt netop de, man mindst
skulde have troet det om, men hendes Tillid
til ham kendte ingen Grænser, hendes Kærlig-
hed bar med ham bort fra alle Himle, og hun
elskede sig overbevist. Og da med Tiden det
Nye blev tilvant og hjemligt, blev hun in-
tolerant i høj Grad og fanatisk, saadan som
det altid er gaaet med de unge Disciple, der
elsked deres Mester højt. Niels dadled hende
ofte; men d et kunde hun aldrig forstaa, at
naar Deres var det sande, at saa ikke Andres
var afskyeligt og lastværdigt.
I tre Aar levede de et lykkeligt Liv sammen,
og meget af den Lykke lyste fra et lille Barne-
ansigt, en lille Dreng, de havde faaet i det
andet Aar at de var gifte.
Lykken gør i Almindelighed Folk gode, og
Niels stræbte ærligt paa alle Maader at forme
deres Liv saa ædelt, skønt og nyttigt, saa at
der aldrig kom en Standsning i deres Sjæles
Vækst op imod det Menneskeideal, paa hvilket
de begge troede. Men der var for ham aldrig
Tale mere om nogen Tanke om at bære Ideens
Fane ud imellem Menneskene, det var ham
nok at følge den efter. Det kunde vel hænde
en Gang imellem, at han tog de gamle Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
