Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfordret en Fremmed — ligefrem opfordret
— til at sejle med sig ovenikøbet. „Dame
til Fingerspidserne” havde Karlsen sagt om
Klara, det var en Reprimande til Dig, lille
Kamilla-Bondepige! Saa klædte hun sig af
med affekteret Langsomhed, gik i Seng, tog
en lille elegant Bog fra Etageren ved Sengen,
slog op paa den første Side og læste et lille
skrevet Digt igennem med en træt, bitter Mine,
lod Bogen falde paa Gulvet og brast i Graad;
saa tog hun sagtmodig Bogen op igen, lagde
den paa sin Plads og slukkede Lyset; laa saa
lidt og saa’ trøstesløs paa det maanebelyste
Rullegardin, og sov endelig ind.
Ikke mange Dage efter begav „Regnvejrs-
manden” sig paa Vejen til Kap Trafalgar. Han
mødte en Bondemand, der kørte med et Læs
Rughalm, og fik Lov til at sidde op. Saa
lagde han sig paa Ryggen i Halmen og saa’
op paa den skyløse Himmel. Den første Halv-
milsvej laa han og lod sine Tanker gaa og
komme som de vilde, de var forøvrig ikke
meget forskellige, de fleste kom og spurgte
om, hvordan et Menneske kunde være saa
vidunderlig smukt, og gik og forundrede sig
over, at det kunde være en underholdende Be-
skæftigelse for flere Dage at genkalde sig et
Ansigts Træk, Miner og Farveskiftninger, et
Hoveds og et Par Hænders smaa Bevægelser
og en Stemmes forskellige Tonefald. Men saa
pegede Bonden med Pisken efter et Skifertag
en Fjerdingvej borte og sagde, at det var Ju-
stitsraadens, og saa kom den gode Mogens op
af Halmen og stirrede ængstelig efter Taget,
II. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
